Fortsæt til indhold

Åben vingård på Rosenbækvin

Vingården ved Svansbjerg åbner dørene for gæster lørdag og søndag

Arkiv
Arkiv

Sommeren har været helt fantastisk for druerne på Rosenbækvin, og alt tyder på, at det i år bliver rekordhøst. Nu kan alle interesserede besøge vingården i Svansbjerg, som holder åbent hus lørdag 17. september og søndag 18. september klokken 11-15.
"Den varme forsommer har givet druerne meget gunstige betingelser, og allerede nu ser det ud til, at der kan høstes druer tidligere end normalt og med meget højt sukkerindhold. Så der krydses fingre for at sensommeren fortsætter med tørre og solrige dage," lyder det fra vingården.
Traditionen tro frigives i samme weekend også ”Årets kunstnervin”, som i år er illustreret af den lokale kunstner Inga jakobsen. Hendes billede pryder i år vinflaskerne med smukke valmuer. 15 kroner af hver solgt flaske bliver doneret til et velgørende formål.
På vindagen vil der være smagsprøver af vingården forskellige vine, og der serveres lidt ost og hjemmebagt brød. Man vil også kunne møde kunstneren og se en række af hendes andre værker.mart