Gymnasieelever pustede liv i død klassekammerat
Holdpræstation reddede liv: Lærere og elever fra Haderslev Katedralskole reagerede lynhurtigt, da en elev fik hjertestop
At livet er en skrøbelig størrelse, er nok ikke noget, som fylder allermest i en teenagers tankesæt. Men for en idrætsklasse fra Haderslev Katedralskole (HAKA) har livet fået en helt anden dimension siden fredag i sidste uge. Her var klassen nemlig sammen med deres to idrætslærere, Morten Mahler Eriksen og Helene Raffnsøe Hoeg, med til at redde livet på en klassekammerat, en udvekslingstuderende fra Italien, der havde fået hjertestop i forbindelse med idrætstimen.
“Pludselig ligger han på jorden, blå i ansigtet og uden at vi kan komme i kontakt med ham. Vi fornemmer hurtigt, at det er alvorligt, og vi går i gang med hjertemassage og kunstig åndedræt,” fortæller Helene Raffnsøe Hoeg, der fem dage efter hændelsen stadig er meget påvirket af episoden. Det samme gælder hendes kollega Morten. Men der er også en anden følselse, som fylder. En god følelse.
“At det lykkes at redde den pågældende elev skyldes i den grad en stor holdindsats, for mens Helene giver hjertemassage, holder eleverne hovedet koldt, ringer 112, afløser med at give hjertemassage, henter hjertestarteren, mens andre trøster de, som er i chok. Det hele gik efter bogen, og det gør, at eleven har det godt, allerede nu er oppe at gå og formentlig kommer over det uden mén. Det er flot at eleverne reagerer som de gør,” fortæller Morten Mahler Eriksen.
Og hjertestartere - dem kan vi bare ikke have for mange af, er de to lærere enige om.
“Godt nok var det nemmere at give hjertemassage på et menneske, end jeg havde regnet med ud fra det førstehjælpskursus, som vi lærere netop havde været på inden sommer. Men man mister også lynhurtigt kræfterne, så det var dejligt at vide, at hjertestarteren kunne tage over. Selvom man befinder sig i en voldsom stresset situation, så er instrukserne klare og maskinen nem at tage i brug.”
I dag er det næsten hverdag igen på HAKA - og så alligevel ikke helt.
“Morten og jeg har brugt hinanden rigtig meget og har fået snakket det hele igennem, og det samme gælder eleverne. Vi har allesammen fået krisehjælp, og fortsætter med at få hjælp i det omfang, der er behov for det.”