En ny sæson med dans
Dance All Over, der er hjemmehørende i Sønderborg kommune, starter sæsonen op i denne 35 med Zumba fitness, Modern Line Dance, Boogie Woogie og Zumba Gold. Dertil kommer nye tiltag som Crossdance og Country Western Line Dance.
Crossdance er et dance fitness koncept baseret på moduler med dans, bodytoning, cardio og balance. Rækkefølgen af modulerne er omhyggeligt struktureret, så deltageren får den helt optimale træning. Musikken er typisk det, der høres af hits i radioen. Alle kan deltage uanset om man er begynder eller øvet.
Country Western Line Dance er for begyndere, og musikken er primært ny swingende country musik. Danserne behøver ikke hat og støvler, bare man kan lide at bevæge sig og synes at country musik er sagen.
For alle hold gælder, at alle er velkomne til en gratis prøvetime - hele året.