Fortsæt til indhold

Vandretur ved Kegnæs Ende

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Kommune arrangerer vandretur ved Kegnæs Ende på Naturens Dag søndag 11. september kl. 10-12.
Ved vestkysten af Kegnæs er der en flot udsigt til bl.a. Sønderskoven og Høruphav. Det er en varieret kyststrækning med stejle kyster, moser og enge.
Jesper Tofft er guide på turen, der går langs stranden, på veje og over marker. På turen ser man på det, der sker i naturen i september og kommer forbi den store Grønmarksten. Sagnet lyder, at den blev kastet af en jættekvinde ved Klinting mod en anden jættekvinde på Kegnæskysten!
Start fra p-plads ved stranden ved de to vindmøller, hvor vejene Grønmark og Vestermark på Kegnæs mødes. jesl