Tyve udnytter festen i Folkeparken
Tyve udnytter festen, når unge slår sig løs om fredagen i Folkeparken, advarer lokalbetjent Tom Kjeldskov.
Sidste fredag mistede ni unge enten deres rygsæk, mobil eller en anden ejendel.
Og i løbet af sommeren har flere andre unge mistet deres ting, når de hyggede i parken.
- De unge stiller taskerne fra sig og holder ikke øje med dem. Det er der nogle tyve, som udnytter, siger Tom Kjeldskov og fortsætter:
- Det er ærgerligt, da de jo ofte har værdifuld elektronik og også vigtige opgaver i taskerne,
Han opfordrer derfor til, at de unge ikke har værdigenstande med sig i parken, og hvis de har, skal de ikke stille det fra sig eller gemme det i sivene eller bag buske. For det er der eksempler på, at tyvene også opdager.
Han forklarer, at tyvene går målrettet efter de unge ved festerne, fordi de ved, de har let spil.
For at hjælpe politiet beder han de unge om at anmelde tyveriet hurtigt, og at de slår Find min Iphone til.
ag