Fortsæt til indhold

Dement kvinde fundet i god behold

Politiet ledte lørdag aften og nat efter en dement kvinde fra Bjæverskov, der var gået fra sin bopæl samme eftermiddag

Arkiv
Martin Rasmussen

Midt- og Vestsjællands Politi bad lørdag aften offentligheden om hjælp til at finde en 68-årig kvinde, der klokken 14 samme dag havde forladt sin bopæl i Bjæverskov.
Kvinden er senildement og har ikke noget sprog, og hun var efterfølgende set øst for Bjæverskov ved krydset mellem Ringstedvej og Ejbyvej.
I forbindelse med eftersøgningen havde politiet en helikopter til hjælp, og kvinden blev siden fundet i god behold.