Kurser hos Forum-advokater
Efteråret er læringstid. Forum Advokater i Roskilde indbyder til gratis temamøder om en lang række emner. Der er tale om information om hvad juraen kan gøre for dig, din familie eller din virksomhed. - Vi løfter vores samfundsansvar (CSR-politikken) ved at udbrede kendskabet til, hvad juraen kan og ikke kan, fortæller advokat og partner Allan Ohms. Idéen er at fortælle om mulighederne, men også begrænsningerne. Undersøgelser har vist, at en relativ stor del af befolkningen har et forkert indtryk af, hvad juraen kan gøre. Forum Advokater vil gerne sikre, at der er kendskab til reglerne, sådan at det er muligt at forebygge i tide. Rettidig omhu indenfor den juridiske verden er meget vigtig. Temamøderne spænder vidt – skat for private, iværksætteri, konfliktløsning, andelsboliger, digital tinglysning, forældremyndighed og børnesager, undgå skilsmissen, møde bedemanden og advokaten, planlæg generationsskiftet og tjek dit testamente. Interesserede kan læse mere på www.forumorientering.dk/arrangementer. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.