Fortsæt til indhold

Unge får hjælp til at komme på rette hylde

Alle i 8. klassel til erhvervsuddannelsesdage

Arkiv
Nina Møller

Onsdag og torsdag kørte busser mod Esbjerg med alle Vardes 8. klasser til erhvervs-uddannelses-dage på Rybners.
Målet er at udvide de unges horisont. Mange vælger nemlig uddannelse per automatik eller uden at vide nok.
Det er første gang, Varde handelsskole og -Handelsgymnasium har deltaget i erhvervsuddannelsesdagene, som begyndte sidste år.
Skolen kører i forvejen et Brobygnings-forløb, hvor elever i udskolingen får hjælp til at vælge studieretning.
Det almene gymnasium har i mange år haft så høj kendisfaktor, at de røde huer har stjålet fokus fra de blå, men der mangler viden om handels-uddannelserne, fortæller forstander på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Bettina Mogensen:
“Mange kender kun til tømrer og mekaniker, men der er så mange muligheder,” siger hun.
Handelsskolen samarbejder med erhvervsplaymakeren, som skaber netværk mellem skolen og erhvervslivet, så unge kan komme i praktik og snuse til forskellige jobmuligheder, se www.provarde.dk.
Find brochurer om handelsuddannelserne på www.vardehs.dk.
Læs mere om erhvervsuddannelsesdagene på www.rybners.dk/erhvervsuddannelsernes-dage.