Fortsæt til indhold

Tre guld på stribe til Esbjerg

Arkiv
Arkiv

I weekenden havde Esbjerg Atletik og Motion 12 atleter af sted til de danske ungdomsmesterskaber i København, nærmere betegnet Østerbro Stadion.
Om lørdagen hentede de unge atleter fire medaljer - tre bronze og en sølv. Sølvet gik til Nico Hattesen i Hammerkast, og dermed videreførte han klubbens stolte traditioner i kastedisciplinerne.
Søndagens anstrengelser resulterede i tre medaljer, og alle tre var af guld. Patrick Wolf vandt guld i længdespring efter en spændende konkurrence, hvor afgørelsen først faldt i sidste runde. De to andre guldmedaljer faldt i løbedisciplinerne, hvor vinderen af Vestkystløbet, Kristian Holm, vandt 5000 m og 15-årige Anders Tarbensen blev nr. 1 på 800 m.
Der blev leveret flotte resultater af alle deltagerne, og det var en flok trætte og tilfredse atleter, der under ledelse af træner, Dorthe Haahr, vente hjem til Esbjerg søndag aften.
De øvrige medaljetagere var Ida Boel, 400 hæk, Ditte Jensen, Spydkast og Anders Tarbensen, 1500 m løb.