Dagbog fra Jesper Lange
n ny fodboldbog har ramt gaden, og bogen - Dagbog fra Superligaen - tager læserne med ind i den tidligere EfB angriber Jesper Langes hverdag.
Det er Journalist Bo Nørgaard, der giver et portræt af et dedikeret menneske, som kæmper for at forene livet som professionel fodboldspiller med et ganske almindeligt familie- og studieliv. Det er sværere, end man tror. At være professionel fodboldspiller og forene det med at være familiefar.
Vejen til at opnå drengedrømmen og et liv i offentlighedens søgelys indebærer først og fremmest hårdt arbejde - og sådan er hverdagen for rigtig mange danske fodboldspillere. Der er langt til det luksuriøse liv med dyre biler, tusindvis af fans og en indkomst i millionklassen, som mange måske forbinder med tilværelsen som feteret fodboldspiller.
Dagbog fra Superligaen giver et indblik i Jesper Langes hverdag med familie og fodbold, i hans tanker, håb og drømme for fremtiden. En fremtid som er usikker, fordi han er på vej ind i sin karrieres efterår. Fordi han er i sin sidste fase af sin kontrakt hos AGF (nu skiftet til svensk fodbold). Bogen giver et bud på, hvordan det er at have et af verdens mest eftertragtede job - også på de mere vanskelige dage. Hvordan han håndterer at blive valgt fra til fordel for en medspiller - og hvorfra hans motivation til det hele kommer.