Fortsæt til indhold

Samlet byråd om budget 2017

Mandag morgen blev et samlet byråd enige om, hvad pengen skal bruges til på budgettet for næste år.

Arkiv
Nina Møller

Budget 2017 iget i hus. I går morges offentliggjorde et enigt byråd, hvordan de vil prioritere at bruge penge i 2017-20. Partierne er enige om, at det er et stramt budget, og at de skal holde nøje øje med finanserne. Skatten kommer i øvrigt ikke til at stige.

Ældre får en pose penge

De ældre får flere penge. Udgifterne på ældreområdet er ikke steget i de senere år, selv om der er kommet flere ældre. Pengen skal bruges på fortsat at gøre de ældre selvhjulpne, og der kommer 8-12 demenspladser ved Lyngparken og 24-30 demenspladser i Ølgod. Antallet af pladser på Lunden udvides også. Mere end 100 millioner kroner skal der bruges til ombygninger og renoveringer af skoler og daginstitutioner. Der skal opføres en multisal og et kombi-bibliotek på Agerbæk Skole i 2017-2019. Blåbjergskolen skal renoveres i 2019, og i den forbindelse vil man etablere et kombi-bibliotek, hvis der er lokal opbakning til det. I 2017 begynder man at renovere det allermest tiltrængte på Brorsonskolen, og så følger resten af arbejdet i 2018. Forligspartierne er enige om at ændre strukturen på skolerne og bruge besparelsen til højere kvalitet i undervisningen samt renovering Byrådet er bekymret for de lidt for mange unge 16-29-årige på kontanthjælp. Forligspartierne ønsker derfor at forstærke indsatsen og styrke samarbejdet på tværs mellem unge-indsatsen og beskæftigelsesindsatsen. Der skal i øvrigt fortsat bruges penge på erhvervsplaymakeren, som sidder hos ProVarde og arrangerer virksomhedsbesøg, så de unge kan snuse til hvordan det vil være at arbejde i forskellige jobs. 7-kanten får 40.000 kr. til at give teatergruppen bedre plads. Byrådet giver igen penge til visionen Vi i Naturen, som man vil arbejde videre med.