Fortsæt til indhold

Erhvervsuddannelserne er ved at være blevet hippe

Flere unge vælger at læse handel, service og detail og få en praksisnær uddannelse.

Arkiv
Nina Møller

Når studenterne om sommeren springer ud, er der stadig meget fokus på de hvide huer med rød kant. Så meget, at mange unge stadig ikke ved, at en blå hue åbner døren til en lang række job i Danmark og hele verden.

Røde huers regime blegner

Men flere er begyndt at gå ind af døren til venstre på campus, hvor EUD, HHX og de øvrige handelsuddannelser ligger. Det fortæller studievejleder Annemarie Geertsen.
“Jeg har en fornemmelse af, at det vender nu. De unge har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i en erhvervsuddannelse,” siger hun.

Kristian tv og Rasmus er på rette hylde i det almene gymnasium HTX.

Global arbejdsplads

En af de studerende, som har valgt handelsgymnasiet, er Cecilie Ru Hansen på 18. Hun går i 3.c. på HHX og vil være ingeniør.
“Jeg troede, det var STX, jeg skulle og havde ikke tænkt på handel, men på Brobygning hørte jeg om fag som Afsætning, spansk og psykologi, og det med hele verden som sin arbejdsplads lød spændende,” fortæller hun.
Trine Bjørnlund på 17 har valgt Detail-linjen på den etårige EUD.
“Jeg vil være frisør, og på EUD får jeg styr på økonomien til at åbne egen butik- uden det bliver for svært med matematik,” siger hun.

Rette hylde

Rasmus Haahr Kristiansen og Kristian Sønderby Krogh i henholdsvis 1. db. og 1. uxz har begge valgt STX, og ingen af dem har reelt været i tvivl. Rasmus er vild med det humane som sprog og samfundsfag. han vil gerne læse statskundskab på Aarhus Universitet. Kristian er fascineret af naturfag, og har længe vidst, at han ville læse videre. Men flere i Kristians klasse er i tvivl om, hvad de overhovedet vil, oplever han:
“De ved ikke, hvad de skal, og så har de valgt at gå i gymnasiet, fordi deres søskende eller venner har valgt det,” siger han.