Fortsæt til indhold

Indsamling af køkkengrej

Arkiv
Arkiv

Man kan komme af med sit køkkengrej, når Roskilde Flygtningevenner samler ind til flygtninge på asylcentret i Roskilde. Flygtningene, som bor på centret i de tidligere hospitalsbygninger på Sankt Hans, skal selv sørge for indkøb og madlavning. Men den startpakke, hver familie får udleveret, minder om et campingsæt med en lille gryde, en stegepande og nogle få tallerkener og bestik af plastic. Derfor står en stor gryde højt på ønskelisten hos familierne, der typisk bor på asylcentret i mange måneder, mens de venter på at få behandlet deres ansøgning om asyl. De drømmer også om at kunne anskaffe sig nogle flere tallerkener, glas, bestik, skåle og andet køkkengrej. Roskilde Flygtningevenner har derfor taget initiativ til en indsamling af køkkengrej. Det sker lørdag 17. september fra kl. 10 til 12. Indsamlingsstederne er: Jyllinge Centret, Hyrdehøj Centret, Himmelev Centret, Byens Hus og Asylcentret, Kurhusvænge 30 (Sankt Hans). Man kan læse mere på www.roskildeflygtningevenner.dk.