Lone i spidsen for Bridgewalking
Det bliver Lone Skjoldaa, der overtager Knud Jeppesens stilling, og bliver ny chef for Bridgewalking Lillebælt. Det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte Lone ud af et skarpt ansøgerfelt, oplyses det i en pressemeddel
Lone Skjoldaa var i sin tid involveret i udarbejdelsen af 'business casen' for Bridgewalking Lillebælt, og tilrettelagde derudover, i organisationens spæde vorden, attraktionens første marketingplan.
Lone er 48 år og er i dag ansat i Destination Lillebælt, som er et turismesamarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner. Tidligere har Lone blandt andet været direktør for STV Commercial, har arbejdet som citychef i Odense og som transportkoordinator i Nordjyllands Trafikselskab. Lone kommer derudover med erhvervserfaring fra reklamebranchen, ligesom hun i flere år var studievært på TV2's Vejrudsendelse fra Sprogø.
Lone Skjoldaa glæder sig til de nye udfordringer:
”Jeg har den helt rigtige mavefornemmelse og er meget stolt over - og glad for - at skulle stå i spidsen for en af de mest unikke attraktioner i Danmark. Jeg glæder mig meget til at videreudvikle attraktionen i tæt samarbejde med bestyrelsen og de dygtige og engagerede medarbejdere, der er ansat ved attraktionen. Jeg er sikker på, at vi sammen vil skabe et turistmæssigt fyrtårn for området”, siger den kommende chef for Bridgewalking Lillebælt.
Lone begynder i sit nye job den 1. oktober.