Fortsæt til indhold

Privat initiativ har skabt tradition

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

I år er det 19 år siden Erick Boysen stoppede Christian Panbo under en løbetur i skoven. Denne lille pause resulterede i, at der nu på søndag for attende år i træk inviteres til Høstkoncert med Aabenraa Brass Band i Sønderjyllandshallen.
For Christian Panbo, der sponsorerer hele koncerten, er det glæden ved at give, der driver værket.
“Det er de brede skuldre, der har mulighed for at bære lidt flere byrder. Og det at give er ligeså dejligt som at modtage,” lyder der fra Christian Panbo.
Koncerten er et forsøg på at give de ældre, svage og handicappede i Aabenraa Kommune adgang til en god og gratis oplevelse.
Koncerten er blevet så populær, at den nærmest er ved at drukne i egen succes.
“Vi bliver nødt til at understrege, at det er en koncert for en særlig målgruppe. Vi har helt fyldt op hvert eneste år, og har mulighed for at give omkring 800 en god oplevelse,” forklarer Erick Boysen.