Fortsæt til indhold

Rishøj væk fra bunden

Tre point mod Avedøre gav luft til bundstriden i Danmarksserien for Rishøj

Arkiv
Martin Rasmussen

Tre tiltrængte point blev resultatet af anstrengelserne i weekendens turneringskamp for Rishøj, som med 2-1 ude over Avedøre fik stoppet stimen af nederlag og tog afstand fra bunden af Danmarksserien.
Rishøj havde tabt de fire foregående kampe, men mod Avedøre lykkedes missionen altså takket være mål af Niclas Tuchsen og Mikkel Bang efter en kamp, som Rishøj dominerede.
Rishøjs næste kamp finder sted lørdag 17. september på hjemmebane mod Herlufsholm, og her kan meget vel vente flere point, for Herlufsholm har i den grad fået en svær start på sæsonen med fem nederlag i seks kampe og blot et enkelt point på kontoen, så holdet ligger sidst.