Fortsæt til indhold

Bremsesvigt sendte bus i tunnel

Arkiv
Arkiv

Buschaufføren og fire passagerer fik sig en slem forskrækkelse, da bremserne svigtede på den bus 201A, de sad i. Da chaufføren, en 58-årig mand, ville bremse bussen ned lige før rundkørslen på Trekroner Stationsvej og Trekroner Centervej svigtede bremserne, og bussen fortsatte ligeud og ind i fodgængertunnelen til Metalvej.
I tunnelen stoppede bussen, da den kilede sig fast. Ingen i bussen og tunnelen kom til skade. Det lykkedes for passagererne og chaufføren at komme ud af bussen, selv om dørsiden var tæt på tunnelvæggen.
Nu har politiet bedt en bilinspektør om at undersøge bussen, så årsagen til bremsesvigtet kan findes. Bussen er nu bugseret bort til nærmere undersøgelse.
Banedanmark blev også kontaktet for at tjekke, om der var sket skade på tunnelen. Uheldet skete onsdag klokken 16.18.
ja-

Bommen ind til tunnelen blev nedlagt af bussen, der ikke kunne bremse ved egen kraft.