En åben dør kan lukke et salg
Landsdækkende Åbent Hus i home
Efteråret sælger boliger. Og årets store landsdækkende Åbent Hus-weekend d. 24.-25. september, og home i Esbjerg er med og oppe på dupperne.
"'Jamen, hvad kommer det mig ved,' tænker du måske. Faktisk en del, hvis du lige nu går med planer om at sælge din bolig," forklarer ejendomsmægler Marianne Christensen, home Esbjerg, der regner med at have 65 boliger med i Åbent Hus-weekenden:
"Der er ingen tvivl om, at 'en åben dør kan lukke en handel'. Det ser vi hvert år, når vi slår dørene op for køberne i mange boliger på én gang."
Marianne Christensen og kollegerne oplever det gang på gang; pludselig står køber i den helt rigtige bolig, og så ender det uforpligtende besøg med en handel.
"Det, køberne godt kan lide ved åbent hus, er, at de har mulighed for at se flere boliger på kort tid og danne sig et indtryk af udbud, priser og de forskellige kvarterer og områder - ikke mindst, hvis man er tilflytter," fortæller home-mægleren og understreger, at det lige nu er et godt tidspunkt at sætte gang i sit bolig på.
"Renten er nu helt nede omkring 2 procent, hvilket betyder, at man kan sikre sig en lav ydelse på sit boliglån de næste 30 år. Den tanke tiltaler mange købere – ikke mindst dem, vi kalder førstegangskøbere, som står for at købe deres første bolig," siger Marianne Christensen.
Hvis man gerne vil have din bolig med på homes åbent hus den 4. weekend i september, så kan du lige nå det.
"Fra vi har vurderet boligen, der er udarbejdet tilstandsrapport og energimærke, taget fotos og lavet salgsopstilling osv. osv., til det hele kan ses på nettet og i avisen, går der typisk et par uger," lyder det fra Marianne Christensen.