Kommunen ændrer ordning for affald
Mere genbrug mod 2020
Kolding kommune rykker nu tættere på målet om mere genbrug frem mod 2020. Om en lille måned kan borgerne nemlig få hentet storskrald. Samtidig lander der også en ny ordning for farligt affald. Fra den 3. oktober kan du få hentet genbrugeligt affald seks gange om året ved hjælp af den nye storskraldsordning. Stil dit storskrald frem til skel inden klokken 7 på afhentningsdagen, og så ordner kommunen resten.
Bestil på appen
Fra den 3. oktober kan du ved hjælp af appen Affald Kolding bestille genbrugeligt affald gennem storskraldsordningen. Appen kan du hente gratis i App Store eller via Google Play. Du kan også bestille storskrald på www.kolding.dk/affald.
Problemkasse skal tømmes
Fra 1. oktober 2016 skal du køre på genbrugspladsen, når du skal have tømt din røde problemkasse. Du kan derfor ikke længere få den hentet ved at stille den ud ved siden af din skraldespand.
Husk, at du kan aflevere småt elektronik og batterier på låget af din skraldespand. Og hvor du før kunne komme jern og metal i problemkassen, kan du få denne type affald hentet gennem storskraldsordningen.
Dette affald kan hentes
Hårde hvidevarer, bøger, tøj og sko, møbler, stort og småt elektronik, metal, glas og flasker, hård plast, plast folie/blød plast