Topspiller død
En af Roskildes bedste fodboldspillere nogensinde, Lars Andersen, er død i en alder af 60 år. Egentlig kom han fra Tune, men allerede som 17-årig blev han hentet til RB06 for at spille sammen med sin storebror Pauli på ynglingeholdet af dets daværende træner Preben Sivebæk. Senere på førsteholdet blev han også en elegant og teknisk stærk angriber, som var god til at drible forbi modstanderne. 'Lars Garn' var et af de tilnavne, han fik på grund af evnerne på fodboldbanen. I 1978 var han med på det meget talentfulde Roskilde-hold med mange lokale spillere, der kom op i 2. division, som dengang var landets bedste række. Senere i livet havde Lars Andersen det ikke altid lige let med sig selv, men han mødtes fortsat med sine gamle fodboldkammerater. tk