Køges længste catwalk
Vestergade dannede ramme om et stort modeshow, da der forleden var marked i gaden
Der var god plads til alle tilskuerne ved det, der må være Køges længste catwalk, da forretningerne i Vestergade i fredags inviterede til modeshow i forbindelse med markedsdagen i gaden.
Her var der både inspiration til tøjet til løbeturen, festen og meget andet, og der var tøj til både store og små ved det 50 meter lange modeshow.
Markedsdagen fandt sted i godt vejr, og det var medvirkende til, at rigtig mange mennesker fandt vej til markedet, hvor der også var en lang række andre aktiviteter.
For eksempel tilbød landbomuseet Lundekrog at man kunne moste æbler ved egen kraft, og Madam Eclair tilbød børnene at trille deres egne romkugler.
Gaden var naturligvis spærret af for biler i forbindelse med markedet for at få den ægte markedsstemning dagen igennem.