Fortsæt til indhold

Urteterapeut skaber balance i kroppen Gik ned med stress og sygdom og åbner nu klinik for at hjælpe andre

Arkiv
Arkiv

Dorte Ulrikke Nør- gaard er egentlig uddannet levnedsmiddelingeniør. Efter stress og alvorlig sygdom valgte hun at uddanne sig til alternativ behandler. Fra klinikken Ulrikke.dk har hun fokus på at hjælpe andre med at skabe balance i kroppen ved hjælp af naturens eget apotek.
Det er Dorte Ulrikke Nørgaards ambition at være et alternativ til den traditionelle behandlingsverden. Derfor har hun startet virksomheden Ulrikke.dk. Hun driver klinik fra sit private hjem, et stenkast fra kirken i Sdr. Bjert, tæt ved Kolding.
Her tilbyder hun at behandle mange forskellige problemer lige fra stress og smerter til søvnløshed og fordøjelsesproblemer.

Interesse for urtemedicin

Da hun for syv år siden gik ned med stress og sygdom, blev det første skridt til et nyt liv taget. Hun begyndte at interessere sig for urter og naturmedicin, og hun har brugt de sidste seks år på at uddanne sig til registreret alternativ behandler (RAB-godkendt behandler) inden for dette felt.
“Jo mere jeg beskæftigede mig med naturens verden, jo mere gik det op for mig, at mit kald var at hjælpe mig selv og andre ad denne vej. Men jeg manglede et sted, hvor jeg kunne få svar på alle de spørgsmål, der automatisk dukker op, når man vælger den konventionelle behandling og medicin fra. Så jeg begyndte at skrive en bog om min viden og erfaringer med henblik på at hjælpe andre i samme situation,” fortæller Ulrikke.
Det var i processen med at skrive bogen, at Ulrikke faldt over uddannelsen til urteterapeut. Sidste sommer fik hun papir på uddannelsen, som også går under navnet Phytoterapeut (udtales fytoterapeut).
Sidste sommer fik hun papir på uddannelsen, som også går under navnet Phytoterapeut (udtales fytoterapeut). Det betyder, at der i dag står både urteterapeut, levnedsmiddelingeniør, kostvejleder, slankekonsulent, certificeret coach samt bachelor i psykologi på sit visitkort.
Udover behandlinger tilbyder Ulrikke også skræddersyede workshops med fokus på urter. Du kan læse mere om Ulrikke.dk på hjemmesiden www.ulrikke.dk gish