Fortsæt til indhold

Solrød Center fejrer 40 år med champagnefest

Festlighederne starter med et glas til alle kl. 11 lørdag 24. september

Arkiv
Arkiv

Der er fuld gang i Solrød Center med at lægge sidste hånd på champagneåbningsfesten til 40 års-jubilæet. Lørdag 24. september står i festens tegn fra morgenstunden med champagne og borgmestertale.
En rød løber vil gå gennem centeret og vil blive liggende i hele jubilæumsperioden, så man kan handle med stil.
Champagnefesten lørdag 24. september starter kl. 11 med åbningstale af borgmester Niels Hörup, og Solrød Centerforening serverer et glas champagne til alle, der deltager i festen.

Borgernes kunstværk

Bagefter vil borgmesteren sætte den første streg på Borgernes Maleri, som er placeret foran Brillegalleriet. Under hele jubilæumsperioden kan alle sætte deres eget præg på lærredet. Solrød Kommune hænger senere maleriet op til glæde for alle.
Fra kl. 12 giver Bryan Adams Jam to timers koncert på Rund scene, hvor man kan synge med på 'Summer of 69' og de mange andre hits.
Centerets slagtere står også klar til at servere frokost på den festlige dag.
Aktivitetscenteret holder loppetorv kl. 10-14, og Radio Køge med værterne Martin Andersen og Roxanne Tinkorv dækker hele den begivenhedsrige dag. jesl