Fortsæt til indhold

Svampetur i Sdr. Stenderup Midtskov

Arkiv
Arkiv

For mange mennesker kan det være afstressende og helbredende at opholde og bevæge sig i naturen. Humøret, stemningen og følelserne bliver påvirket og det giver øget livskvalitet.
Naturvejleder og socialpædagog Benny Jensen og svampekyndige Inger og Erik Kaxe tager deltagerne med på svampetur i Sdr. Stenderup Midtskov tæt på Kolding. Vi skal på jagt efter de spiselige svampe som foranderlig skelhat, rabarber-parasolhat, brunstokket rørsvamp og er vi heldige, finder vi den store rørhat Karl Johan. Medbring kurv og en lille kniv. De svampekyndige guider vil sortere alle svampene, inden de kan tages med hjem.
Alle er velkomne til arrangementet, som finder sted torsdag 6. oktober kl. 13-15.30 ved den gamle Skovridergård Stenderupstrand, Mørkholtvej 5, Sdr. Stenderup. Arrangementet er gratis, når blot man tilmelder sig til PsykInfo Region Syddanmark via www.psykinfo.regionsyddanmark.dk. Turen er arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark.