Fortsæt til indhold

Få nu Banedanmark til at reparere de veje

Arkiv
Arkiv

Jørn Dohrmann MEP for Dansk Folkeparti Drenderupvej 30, Vamdrup Med etableringen af dobbeltsporet på jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens blev der kørt med tonstunge lasbiler til og fra byggearbejdet. Det kan naturligvis ikke være anderledes, for det var et stort arbejde, der blev udført. Men opgaven er - set med mine briller - ikke afsluttet endnu. Mange steder langs den nye strækning er de almindelige landeveje i en forfærdelig forfatning, der tydeligt bærer præg af, at der har været kørt med stort maskineri og tunge læs. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke følger en opgave helt til dørs og får skaderne på vejene udbedret. Som vejene ser ud nu, er de til fare for trafiksikkerheden især for motorcyklister og cyklister. Hvor er de lokalpolitikere henne, der burde kontakte Banedanmark for at få dem til at reparere de skader, de har påført vejene? Lokalpolitikerne har her ellers en mulighed for at vise handlekraft, uden at det koster dem en krone.