Electric Guitars i Pakhuset
Søren Andersen og Mika Vandborg er tilbage i Det Bruunske Pakhus - med Electric Guitars.
Ny single, nyt album, ny sound. Det kan opleces torsdag 29. september.
Efter et heftigt 2015 med mere end 50 koncerter, en DVD-film om bandet plus det anmelderroste album Stringfever, rocker drengene videre med en ny single, endnu et album og et konstant voksende publikum.
Søren Andersens vikariat sidste år som bassist i D-A-D har ført til et tæt samarbejde mellem D-A-D og Electric Guitars på flere måder. De to bands har spillet flere store koncerter sammen, og Jacob ”Cobber” Binzer er producer på bandets nye album, der udkommer i denne måned.
Det er første gang, at Electric Guitars ikke producerer selv, og med Cobbers selskab i Medley Studios går Electric Guitars i en tungere retning, hvilket uden tvivl vil passe bandets hardrockelskende publikum rigtig godt. Traditionen tro har Electric Guitars deres faste rytmesektion på plads i form af Morten Hellborn (trommer) og Peter Kjøbsted (bas).
Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, samt i Det Bruunske Pakhus.