Fortsæt til indhold

Kunstnerisk støtte til Pedersvænge

Atelier Intermezzo giver for tredje år i træk overskuddet fra et arrangement i forbindelse med Søndre Havnedag til botilbuddet Pedersvænge

Arkiv
Martin Rasmussen

I forbindelse med Søndre Havnedag i Køge for nylig kunne alle gæster prøve at male et billede hos Atelier Intermezzo på havnen, og det var der heldigvis mange, der havde lyst til, for hele overskuddet fra arrangementet gik ubeskåret til Pedersvænge, der er et kommunalt botilbud til folk med sindslidelser.
Det kostede 50 kroner at male et billede, og der kom i alt 1250 kroner i kassen i løbet af dagen. Dem kunne Henning Carlsen fra Atelier Intermezzo overrække til Pedersvænge forleden.
Det er tredje år i træk, kunstnergruppen støtter Pedersvænge på den måde. Pengene går for eksempel til hyggeaftener for brugerne på Pedersvænge, fortæller Henning Carlsen.
"Det er jo ikke mange penge, men de er gode til at fordele pengene ud over hele året alligevel," siger han.