Knallertbrand på Musicon
Arkiv
Brandvæsen og politi måtte tidligt onsdag aften en tur til Musicon, hvor der var meldt om brand i en knallert i et cykelskur på Rampelyset. Branden blev hurtigt slukket. Politifolkene på stedet fandt også hurtigt ud af, at knallerten kort før var blevet meldt stjålet fra Algade. Vidner havde set to personer ved knallerten kort før branden. De to fandt politiet lidt senere på Jernbanegade. De var to drenge på 17 år, og de var i selskab med to unge mænd på 18 år. Alle fire blev sigtet for tyveriet af knallerten og for at have kørt på den.