Fortsæt til indhold

Blåvandshuk Skole er den sundeste i Varde

Sidste år løb de med æren, men kan de forsvare titlen i 2016?

Arkiv
Arkiv

SUNdHED Børnene på Blåvandshuk Skole i Oksbøl var sidste år så sunde, at de kan bryste sig af at være Varde Kommunes sundeste skole. Skolen har på lige fod med størstedelen af kommunens skoler deltaget i Sundhedsugerne, der løber som en landsdækkende konkurrence på skoler i alle landets kommuner i de tre uger op til efterårsferien i uge 42. Skolebørnene får point efter, hvor sundt de lever, og de dyster blandt andet på kost, søvn og fysisk aktivitet. Sundhedsugerne er en del af sundhedsprojektet “Aktiv Året Rundt”, som UC Syd KOSMOS med støtte fra Nordea-fonden står bag, og Blåvandshuk Skole får ikke lov at hvile meget længere på laurbærrene. Tilmeldingen til dette års Sundhedsuger er nemlig i fuld gang, og i skrivende stund ligger den på 361.388 tilmeldte elever. Det er over halvdelen af alle Danmarks skolebørn.

Brug bolden

Hver elev får en bold, som skal sættes i spil på alle mulige måder, så kroppen får masser af bevægelse. Og nok var det Blåvandshuk Skole, der var de sejeste i sundhed i 2015 i Varde Kommune, men med de mange tilmeldte deltagere både i Varde Kommune og på landsplan, skal de være 100 procent engagerede i at bruge bolden for at score højest i sundhedsugerne igen i år.dietz