Kampen mod kong alkohol
Ole Michelsen er næste gæst i Brecklings Bogcafe på Comwell søndag den 2. oktober kl. 14.
Kendt er Ole Michelsen ikke mindst for sin rolle som film-anmelder i tv-programmet 'Bogart', hvor han viste klip fra biografaktuelle film og efterfølgende gav dem karakter fra en til fem hatte. Både hatten og udsendelsens titel var inspireret af Humphrey Bogart.
Den dansende dæmon
Kendt blev han også for sin selvbiografiske bog 'Den dansende dæmon – beretning fra en ædru alkoholiker' fra 1999.
"Ole Michelsen har igennem tilværelsen haft andet en bare succes men har gennemgået de uhyggeligste tragedier, som førte til et hårrejsende alkoholforbrug. Dette og andet vil Ole Michelsen komme ind på uden selvmedlidenhed men med kløgt og humør," siger Allan Breckling.
"Det bliver en tankevækkende og interessant dag på Hotel Comwell. Uden moralske pegefingre men med stof til eftertanke," lover han.
Foredrag med anretning koster 200 kroner, mens foredraget alene koster 125 kroner. Bestilling på mail til acharling@gmail.com eller på tlf. 5240 6616 fra kl 14.