Plejehjem efterlyser besøgsbabyer
Babyer skal sprede smil og glæde på Dybbøl Plejecenter
Små babyer spreder glæde, og derfor vil Dybbøl Plejecenter gerne have besøgsbabyer til beboerne.
Mange kommuner har gode erfaringer med en besøgsbabyordning, og nu forsøger Dybbøl Plejecenter at få en ordning på benene.
Det er aktivitetsmedarbejder Gitte Lundby, der har fået ideen og nu forsøger at gøre den til virkelighed.
"Vi vil meget gerne i kontakt med nogle babyer og deres forældre, som kunne tænker sig at være med i en besøgsordning. Vi sørger for nogle hyggelige rammer og en kop kaffe eller the til mor og far. Jeg tror, at mange forældre vil finde ud af, at det er meget livsbekræftende at se og opleve, hvor meget glæde en lille baby kan give til vores ældre medborgere," siger Gitte Lundby.
Interesserede kan ringe til Gitte Lundby på tlf. 2790 0186 eller sende en mail til gelu@sonderborg.dk.