Røveri i Folkeparken
Arkiv
Fredagsfesten i Folkeparken udviklede sig til en kedelig omgang for en 15-årig dreng fra Roskilde i sidste uge. Drengen blev udsat for røveri ved toilethuset omkring kl. 18.46.
En gruppe unge mænd truede ham til at aflevere ur og forskelligt mærketøj.
Det er ikke første gang, der er ballade ved fredagsfesterne i parken. Senest blev en peberspray brugt mod nogle af deltagerne, der har også været en gramser, slagsmål og en voldtægt.
Hvis man har set eller ved noget om røveriet, kan man kontakte politiet på 114.