Erhvervsklimaet halter i hovedstadskommuner

vækst Der er langt mellem de flotte placeringer til hovedstadskommunerne i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i 96 danske kommuner. 7300 virksomheder har vurderet kommunerne på spørgsmål som erhvervsvenlighed, skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til kvalificeret arbejdskraft og infrastruktur. Og undersøgelsen, som blev offentliggjort forleden, falder ikke ud til hovedstadsområdets fordel. 70 procent af hovedstadskommunerne lander i den dårligste halvdel. Og 50 procent ligger i den dårligste tredjedel. Mest grelt står det til for København, der i år er nummer 95. Men også kommuner som Egedal (92), Dragør (90), Gribskov (85) og Albertslund (84), får placeringer i bunden. ”Det er skidt. Men skal man tage ja-hatten på, så kan man glæde sig over, at de fleste kommuner faktisk er gået frem i bedømmelserne. Der er bare mange andre kommuner, der er gået mere frem,” siger formanden for Dansk Industri i Hovedstaden Poul Skadhede.

Trafikforhold betyder mest

Trafik og infrastruktur er det vigtigste parameter, når virksomheder skal bedømme erhvervsklimaet i en kommune. Derefter kommer skatter og afgifter, adgang til arbejdskraft og brugen af private leverandører. Skatter og afgifter handler ikke mindst om dækningsafgiften, den særlige skat på erhvervsbygninger, som opkræves i mange hovedstadskommuner. Kommunerne kan vel ikke gøre så meget ved trafik og infrastruktur? ”Det er klart, at kommunernes placering er præmis, der ikke kan gøres noget ved. Om kommunen ligger tæt på eller langt fra en hovedfærdselsåre. Men en kommune kan gøre noget for at sikre gode adgangsveje, og den kan sænke eller afskaffe dækningsafgiften, hvis den ønsker det. Og det har en betydning. De kommuner, der klarer sig godt i undersøgelsen, er også gode til at tiltrække flere virksomheder,” siger Poul Skadhede.

Høje Taastrup på 11. pladsen

Høje Taastrup er den bedst placerede hovedstadskommune på en 11. plads, tæt fulgt at Furesø, der er nummer 14 i årets undersøgelse. ”Det kommer ikke som en overraskelse, at de to kommuner klarer sig godt. Når man taler med virksomheder i de to kommuner, får man bare indtryk af, at tingene kører,” siger Poul Skadhede, som om Høje Taastrup blandt andet fremhæver, at kommunen prioriterer et godt samarbejde med erhvervslivet. ”Man kan nå langt med en god dialog, og resultatet viser, at Høje-Taastrup tager erhvervslivet alvorligt. DI Hovedstaden opfordrer alle kommuner til at mødes jævnligt med de lokale virksomheder og drøfte deres forhold og lytte til deres ønsker,” siger han. Det er i øvrigt de tre jyske kommuner Ikast-Brande, Hedensted og Skanderborg, der indtager de øverste pladser i DI-undersøgelsen. FAKTA @Brod_Kortfortalt_Erhverv:Sådan klarer kommunerne i hovedstadsområdet sig Placering ud af 96 kommuner (tallet i parentes er ændring i forhold til sidste år) Høje Taastrup 11 (-2) Furesø 14 (-2) Ishøj 29 (-18) Hørsholm 32 (+29) Lyngby-Taarbæk 42 (-24) Gladsaxe 48 (-14) Hillerød 54 (-12) Ballerup 56 (+3) Gentofte 57 (-16) Halsnæs 61 (+16) Allerød 64 (-29) Rudersdal 65 (-8) Fredensborg 69 (+22) Hvidovre 70 (-26) Helsingør 73 (+9) Rødovre 75 (0) Frederikssund 77 (-8) Tårnby 82 (+6) Albertslund 84 (-33) Gribsskov 85 (-2) Dragør 90 (+3) Egedal 92 (-12) København 95 (-10)