Jeg ved hvor pedalerne sidder
Christoffer Fors, 25 år, venstre fløj
Anders Petersen spørger: Hvor sidder speederen i en go-kart?
Ja, jeg ved godt, at jeg ikke kørte så hurtigt, da vi kørte go-kart før sommerferien. Jeg kører sjældent bil, for jeg har ingen. I stedet cykler jeg meget på min SønderjyskE-cykel.
Så jeg ved hvor pedalerne sidder på en cykel. Det tror jeg ikke Anders gør.
Er I klar til den nye sæson?
Vi knokler for det. Der har været rigtig mange skader på holdet, og vi har bestemt ikke haft den optimale optakt.
Omvendt har vi ikke skiftet meget ud på holdet, så vi skal ikke spille mange nye ind. Det er en fordel for os.
Hvad kan vi forvente af jer?
Det er svært at sige. Der bliver hård kamp om pladserne i slutspillet i år. Vi knokler og fighter for vores chance en kamp af gangen. Der er mange hold med i kampen om pladserne i slutspillet. Vi var med sidste sæson, og det jagter vi igen i år.
Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?
Jeg blev færdig med mit studie om markedsføringsøkonomi før sommerferien, og nu har jeg taget hul på en overbygning til det.
Hvordan går det mod Aalborg?
Det bliver en hård, men spændende kamp med et godt mandskab. Sæsonens første kamp er altid interessant, og vi får et fingerpeg om, hvor vi står i forhold til de andre hold.
Hvem vil du stille et spørgsmål?
Jeg vil spørge min landsmand, vores nye svenske stregspiller Adam Nyfjäll: Hvor mange tænder har du tilbage om to år?