Jeg vil ikke miste flere tænder
Christoffer Fors spørger: Hvor mange tænder har du tilbage om to år?
Haha... Jeg har tidligere fået slået en halv tand ud i en håndboldkamp. Jeg håber da ikke, at jeg mister flere tænder, men den slags er jo en del af spillet, især som stregspiller. Måske burde jeg bruge tandbeskytter, men så kan man jo ikke snakke med de andre.
Hvordan har det været at flytte til Sønderborg?
Det er gået vældigt godt. SønderjyskE er en fin klub med stor lokal opbakning. Jeg har også set Sønderborg fra den gode side i sommervejret.
Hvad forventer du af den kommende sæson?
Vi har en målsætning om at komme i slutspillet, men vi er klart udfordret af de mange skader. Det er svært at sige, hvor vi ender. Men jeg forventer i hvert fald mere end vi leverede mod Aalborg.
Den danske liga er et skridt op for mig, og jeg skal selvfølgelige arbejde på at finde niveauet, men jeg vil yde et så stort bidrag som muligt.
Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?
Lige nu har jeg kun håndbold, men jeg overvejer at begynde at læse på et tidspunkt.
Hvordan går det mod BSV?
Det er et rigtig godt hold, så det bliver en svær kamp som mod Aalborg, men vi skal levere en bedre indsats.
Hvem vil du stille et spørgsmål?
Jeg vil spørge Mattias Thynell: Hvor mange følgere har du Instagram?