Vestkyst-kunst på sygehuset
Arkiv
Forhallen på Sygehus Sønderjylland prydes i september og oktober af malerier af den sønderjyske kunstner Erik Nicolaisen fra Visby.
Erik Nicolaisen finder inspiration i lyset, rummet og distancen i marsken og vadehavet og fortolker i sine farvestrålende malerier, farve- og sanseindtryk i naturen langs Vestkysten. Motiverne er ofte de store afstande, den fjerne horisont, den dominerende himmel og elementernes voldsomhed. Udstillingen kan ses hver dag kl. 8-22 i forhallen på sygehuset i Aabenraa.
Erik Nicolaisen er medlem af Sønderjyske kunstnere, Vadehavskunst og Kunstrunden Sydvestjylland og har galleri og atelier hjemme på genforeningsvej 2 i Visby. jesl