Fortsæt til indhold

Vind billetter til foredrag med Rasmus Tantholdt

Krigskorrespondenten besøger Kolding

Arkiv
Arkiv

Rasmus Tantholdt kender du fra TV-nyhederne, hvor han i mere end 10 år har været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder. Fra den position har han blandt andet dækket krigen i Irak, Afghanistan, Syrien og flygtningekrisen i Europa. Mandag 26. september klokken 19-21 besøger han Comwell Kolding Teater.
Hør Rasmus Tantholdt fortælle om sine rørende, spændende og indimellem voldsomme oplevelser fra den verden, der er hans arbejdsplads. Om de situationer, hvor han troede han skulle dø, og om de mange etiske overvejelser og svære dilemmaer han står over for, hver gang han er af sted. Et farligt og voldsomt job - men samtidig også et job han brænder for mere end noget andet!
Rasmus Tantholdt fortæller også om krigene i Afghanistan og Irak, Islamisk Stat og Det Arabiske Forår – om de mænd, børn og kvinder, der bliver efterladt i et enormt kaos. Oplev også Rasmus Tantholdt diskutere det menneskelige aspekt, hvor han stiller sig selv spørgsmålet: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?
Med andre ord en spændende, inspirerende og oplysende aften med Rasmus, hvor han løfter sløret for livet som korrespondent og for de mange dilemmaer og pressede situationer, du risikerer at ende i.

Vind billetter

I samarbejde med Tikko.dk udlodder Lokalavisen Kolding 3x2 billetter til foredraget med Rasmus Tantholdt. Du deltager på Lokalavisen Koldings Facebookside. Her finder du konkurrence-opslaget, hvori du kommenterer den person, du gerne vil til det inspirerende og spændende foredrag med. Vi trækker de tre vindere torsdag 22. september. Vinderne får direkte besked i deres indbakke på Facebook.