Fortsæt til indhold

Ordblinde vil læse

Over 100 deltagere ved møde hos 3F på Katedralsskolen

Arkiv
Arkiv

Over 100 deltagere var mødt frem ved et møde onsdag for at høre mere om, hvordan ordblinde kan lære at læse. Bag arrangementet stod fagforeningen 3F sammen med aftenskolen AOF. Blandt deltagerne var både 3F-medlemmer, folk fra andre LO-fagforeninger eller andre fag med ordblinde børn. Desuden var folkeskolelærere, andre undervisere samt vejleder fra Roskilde kommune. Deltagerne samledes først hos 3F, hvor der blev serveret hotdog og sodavand, men derefter flyttede mødet til Katedralskolen på den anden side af Holbækvej på grund af den store tilslutning. - Vi havde slet ikke regnet med, at så mange ville møde frem. Tidligere har det i hvert fald for nogen været lidt flovt, hvis man ikke kunne stave. Men heldigvis ser det nu ud til, at det tabu væk. - Vi er i hvert fald meget glade for, at så mange kom og deltog positivt, siger Anne Gregersen, der er leder af arbejdsløshedskassen hos 3F.