<I>Er det godt, at byrådet vil bruge 20 millioner kroner på et fagligt løft af folkeskolerne? </I>"Ja, det synes jeg. Vi hører så meget om, at kineserne overhaler os indenom. Jeg har selv børn i privatskole, fordi vi synes at niveauet der passer bedre," siger Charlotte Rugholm fra Vejle.
"Det tog omkring 14 timer at forhandle det hele på plads," siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) om de forhandlinger, der i sidste uge endte med et forlig om Vejle Kommunes budget. Mens budgetforhandlinger i mange andre kommuner er et mere langstrakt forløb med politiske sonderinger frem og tilbage, er metoden i Vejle mere lige på og hård. "Vi sætter en dag eller halvanden af til det. Og så går vi det hele igennem," siger Arne Sigtenbjerggaard. Lokalavisen Vejle har bedt alle byrådsmedlemmer give forliget point. Ikke alle er vendt tilbage. Men de, der er, har i gennemsnit vurderet forliget til otte på en skala fra et til ti. De mest begejstrede er Venstre med Jens Ejner Christensen og borgmesteren i spidsen. De giver forliget topkarakteren 10. Den mindst begejstrede er Enhedslistens Lasse Bak Egelund, som kun giver forliget fire. "Forliget har for meget fokus på erhvervslivet og meget lidt fokus på børn og kommunens svageste. Det er uambitiøst for kommunen. Og 20 millioner kroner mere til en folkeskole med flere elever giver reelt en fattigere folkeskole," siger Lasse Bak Egelund, som ikke desto mindre er med i forliget.
Flere penge
Budgetforliget hæver kommunens udgifter med 340 millioner kroner over de næste fire år. "Vi hæver driften en anelse. Men ikke mere end at der er balance i tingene," siger Arne Sigtenbjerggaard. I det hele taget mener han, at Vejle Kommune har fuldstændig styr på økonomien. "Vi har slettet ord som 'ufinansieret tillægsbevilling' og 'ustyrbar udgift' fra ordbogen," siger borgmesteren. Blandt andet derfor er han også helt tryg ved, at driftbudgettet viser et underskud på 3,5 og 10,5 millioner kroner i henholdsvis 2019 og 2020.
Lokalavisen Vejle har spurgt, hvad folk forskellige steder i kommunen synes om elementer i budgettet.
<I>Er det godt, at byrådet vil bruge fem millioner kroner mere på stier og byrum i Jelling for at få flere til at flytte til Jelling? </I>“Jamen, det er vel fint nok for Jelling. Men hvad betyder det for os andre? Butikkerne her i Børkop lukker jo,” svarer Michael Nordstrøm Gøgsig fra Børkop.<I>Er det godt, at byrådet vil bruge seks millioner kroner på færdiggørelsen af lystbådehavnen i Vejle? </I>"Mit umiddelbare svar er nej. De penge kunne bruges på andre og vigtigere ting, som eksempelvis folkeskolerne," siger Marianne Nielsen fra Vejle.<I>Er det godt, at byrådet vil bruge fem millioner kroner om året på indkøb af bedre it-løsninger til skolerne, plejecentrene og botilbuddene? </I>"Ja, de skal vel også udvikles. Vi har ikke selv brug for hverken skole, plejecenter eller botilbud. Men vi har børnebørn og venner, som har," lyder det fra Ingerlise Hvass og Jørn Vinther fra Vejle.<I>Er det godt, at byrådet vil bruge seks millioner kroner på at styrke detailhandlen i Vejle midtby samt i centerbyerne Børkop, Egtved, Jelling og Give? </I>"Ja, det lyder som en god idé, bare ikke pengene bruges på Posthusgrunden. I hvert fald ikke med det projekt, som der tænkes på nu. Det giver meget bedre mening at bruge de fleste af de seks millioner kroner på at styrke detailhandlen i centerbyerne.<I>Er det godt, at byrådet vil bruge 31 millioner kroner på at bygge en ny svømmehal til afløsning for svømmehallen i Vingsted? </I>"Nej, det kan jeg ikke se, at vi skal bruge penge på. De 31 millioner kunne jo bruges på skolerne, som er så slidte. For eksempel Englystskolen her i Børkop," siger Susanne Karlsson fra Børkop.