Fortsæt til indhold

Koldingvej udvides

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med det generelle arbejde med trafiksikkerhed og fremkommelighed, går Vejle Kommune i gang med at etablere cykelstier og vejudvidelse samt midterrabat langs den nedre del af Koldingvej, nærmere bestemt fra Teglgaardsvej til Fredericiagade.

Totalombygning

Arbejdet omfatter en mere eller mindre totalombygning af de cirka 260 meter Koldingvej mellem Teglgaardsvej og Fredericiagade.
Det brede fortov indskrænkes, så der gøres plads til en cykelsti og to kørebaner i hver retning. Derudover vil midterrabatten fra bunden af bakken blive videreført frem til omkring Koldingvej 14 og videre helt frem til Fredericiagade, hvor midterrabatten ender smalt som to kantsten 'ryg mod ryg' til adskillelse af de fire kørebaner.
I forbindelse med arbejdet har flere ledningsejere meldt ind med ønsker om renovering/nyetablering af ledninger under vejen.
Arbejdet forventes afsluttet omkring midten af december.