Key2Fitness bliver en del af Fit&Sund-kæde
Key2Fitness i Køge markerer kædens 10 års jubilæum og bliver fremover en del af Fit&Sund-kæden
Dette efterår fejrer Key2Fitness sit 10 års jubilæum med kædens medlemmer i Faxe, Haslev, Ringsted og Køge. Det sker med festlige åbent-hus-events i de fire byer og en helt særlig fødselsdagsnyhed til Key2Fitness' medlemmer: Key2Fitness bliver nemlig fra 1. oktober en del af Fit&Sund-kæden.
Fit&Sund har blandt andet opnået anerkendelse for konceptet ”ExerciseLab” til funktionel og atletisk træning og er den er ikke mindst stærk inden for fysisk træning til seniorer. Senest har Fit&Sund lanceret sundhedsorganisationen ”proaktiv” med ledende danske fysioterapeuter og sundhedsfaglige iværksættere.
Ejer og grundlægger af Key2Fitness, Daniel Lademann, udtaler i forbindelse med 10 års jubilæet og navneskiftet:
”Vi har ønsket at give vores lokale medlemmer ”Key2Fitness version 2.0” i forbindelse med, at vi fejrer vores 10 års fødselsdag. I Fit&Sund har vi fundet den helt rigtige videreudvikling og kvalitetssikring, som giver vores godt 6000 medlemmer en masse nye muligheder og udvikler vores huse til fremtiden. Samtidig beholder vi vores lokale medarbejdere og ejerskab, som vores medlemmer og brugere kender og værdsætter.”
Grand Opening og lancering af Key2Fitness' nye navn og profil finder sted ved åbent hus-dage i Faxe, Haslev, Ringsted og Køge lørdag og søndag 1. og 2. oktober.mart