Fortsæt til indhold

Åbner Mikrobryggeri Musicon

Peter Jelsted glæder sig til at åbne værtshus og brygge øl til alle årets tider

Arkiv
Anette Gundlach

Da Rockmuseet Ragnarock åbnede, bryggede Peter Jelsted øllene, Den røde løber og Røgslør. Ved Rabalderfesten i august kunne man smage på bryggen Rabalder. Nu venter han bare på, at få lov til at bygge sit Mikrobryggeri og en beværtning midt mellem Musikskolen og Tømreren i containerstriben på Musicon. Han peger på stedet, hvor træer og blomster i øjeblikket strutter af sundhed og sommer. Om kort tid kommer der til at stå tre containere forbundet med glas. De skal indeholde et lille bryggeri og en ølstue med plads til 70 personer. Hanerne kommer til at være forbundet direkte med fadene og via slanger, der kommer ad de rustikke containervægge og ind i selve værtshuset. Peter Jelsted har været håndbrygger i fire år, han bruger i øjeblikket sit sommerhus og et bryggeri i Solrød, når han forsøger sig frem.

Drømmer eget bryg

Peter Jested har længe drømt om at åbne sit eget mikrobryggeri, hvor han kan samle øl-entusiaster, håndbryggere og andre øldrikkere omkring bordene. Det kan både være til en almindelig hyggelig aften, til jul og arrangementer i årets løb. Man kommer også til at smage bryg fra andre håndbryggere, som han inviterer til at være med i lokalerne. - Jeg glæder mig til at servere til jul og til at følge årstiderne med min øl, siger bryggeren. Da han sidste år for første gang hørte om Musicon gennem en ven, kørte han straks ud for at tjekke stedet med konen, og han faldt med det samme for det kreative og unge miljø. Han elsker, at bryggeriet kommer til at ligge tæt på rockmuseet, og at børn og unge kommer på skaterbanen, ligesom et stort nyt eventområde ved søjlegangen, snart ser dagens lys. - Her kommer til at ske en hel masse i fremtiden, og det bliver sjovt at opleve, siger Peter Jelsted, som snart kommer til at have sin daglige gang i området, når håndværkerne kan sætte spaden i jorden.

Indtil videre må Peter Jelsted nøjes med denne container, når han serverer øl til begivenhederne på Musicon.

Slanger fra fad

Egentlig havde Peter Jelsted regnet med at være godt i gang med byggeriet på nuværende tidspunkt, men da der er mange krav til containerstriben på Musicon har han også mødt nogle udfordringer. Først og fremmest skulle han finde frem tid, hvordan man får bryggeri og beværtning ind i de små containere, der samtidig skal være lav-energihus. Noget af en udfordring, da en sådan konstellation endnu ikke er lavet endnu. Indtil videre må han derfor brygge i lejede lokaler. Han er masser af planer for fremtidige begivenheder på Musicon. Blandt andet en oktoberfest, julefest og mange flere events, hvor han vil fremstille sine egne øl. - Jeg elsker processen i brygning. Hvad man kan gøre med ingredienserne, hvad temperaturen betyder og meget andet. ag@roskildeavis.dk