Fortsæt til indhold

Jels IF’s floorball fik penge til at købe bander

SE Vækstpulje kunne overrække en check på 24.999 kroner

Arkiv
Arkiv

Jels IF's nyeste skud på stammen – floorball-afdelingen – havde til onsdagens træning besøg af Karsten Degnbol fra SE Vækstpulje, der havde en check med på 24.999 kr.
Baggrunden for SE Vækstpuljes besøg i Jels var, at floorball-afdelingen havde søgt om tilskud til at indkøbe de 50 cm høje bander, som sporten kræver for at tilbyde optimale træningsforhold.
De resterende 25.000 kr. havde floorball-afdelingen og Jels Motel & Sportscenter fundet ved fælles hjælp.

Stavsport der hitter

”Jeg er rigtig glad for, at jeg i dag som aktiv idrætsmand kan overrække en check på 24.999 kr. fra SE Vækstpulje til Jels IF Floorball, som har medvirket til, at jeres nye Floorball-bander er blevet en realitet”, udtaltee Karsten Degnbol, inden han overrakte den store check til Ole Blædel, formand for Jels IF's floorballafdeling.
Floorball er en begyndervenlig stavsport, hvor mange allerede kender sporten med den hvide bold med huller fra idrætstimerne i folkeskolen. Den er et hit hos både store og små, fordi den er sjov og simpel - og så kan alle være med, lover Jels IF.
Jels IF tilbyder børnefloorball hver onsdag kl. 17-18.30, hvorefter de voksne floorball-spillere overtager banen i hallen kl. 18.30-20. jesl