Religion i demokratiet
DEMOKRATI I PRAKSIS oplevede jeg et fint eksempel på for en uge siden, da Domsognets Menighedsråd havde opstillingsmøde til det kommende valg. Her fik de over 100 deltagere talt og stemt sig frem til en fælles liste.
For formanden Anne Rosendal var det samtidig en fortjent anerkendelse, at hun ved afstemningen fik flest stemmer og blev placeret øverst på listen. Hun har udrettet et kæmpemæssigt arbejde – blandt andet i en lang periode, hvor domkirken ikke havde nogen administrativ ledelse.
ROSKILDE DOMKIRKE spiller stadig en afgørende rolle for byen, som en virksomhed med en omsætning på 40 mio. kroner om året samt arbejdsplads for 50 ansatte, og det er kun den mindste del.
Den kulturelle indflydelse med kor, store koncerter og mange andre arrangementer i- og omkring kirken har også betydning for tusinder af roskildensere.
NOK SÅ VIGTIG er Roskilde Domkirkes plads på FN-organisationen UNESCO's liste over 'verdens kulturarv', fordi bygningen er en enestående gotisk murstenskatedral i Nordeuropa.
Det afgående menighedsråd nåede et godt resultat gennem en aftale med præsterne om, at begravelser og andre religiøse handlinger skulle begrænses til bestemte tidspunkter på ugen. Nu tør turist-arrangører organisere ture til Roskilde uden risiko for pludselig at møde en lukket dør.
ANTALLET AF BESØGENDE er allerede steget med over 50 procent i løbet af få år, og det er ikke kun til gavn for domkirken. Hele Roskilde med butikker, restauranter og andre seværdigheder har meget stor glæde af det..
Den voksende trafik beviser kun domkirkens store potentiale som seværdighed på verdensplan, sådan som en besøgende UNESCO-ekspert under et besøg forklarede til Roskilde Avis. Derfor er det også afgørende, at planen om et nyt underjordisk besøgscenter bliver til virkelighed, så kan besøgstallet mangedobles.
I BREDERE BETYDNING viser beslutningerne og valgene til menighedsrådet, hvordan den danske folkekirke faktisk har formået at blive en del af et demokrati – hvilket jo ikke altid har været tilfældet.
Tilbage i katolsk tid, da domkirken blev opført, var det pave, biskop og andre klerikale kirkelige, der bestemte det hele og kommanderede rundt med folk. Efter reformationen og skiftet til Luthers protestantisme blev det ikke meget anderledes – bortset fra at kongen blev ny kirkechef og præsterne hans lokale myndighed, som alle skulle adlyde.
FØRST OPLYSNINGSTIDEN og indførelse af demokrati ændrede denne autoritære logik, hvor man satte sig op mod 'Guds vilje', hvis man mente noget andet end konge, præster og andre af tidens magthavere.
Derimod præger befolkningens demokratiske holdninger i dag folkekirken. Efter min mening viser det, at i enhver tidsperiode er ideerne hos de levende mennesker vigtigere end gamle religiøse dogmer.
DEN SAMME VILJE til at følge demokratiske regler i et moderne samfund oplevede jeg lørdag aften ved Eid-festen på Stændertorvet, hvor Roskildes muslimer – ganske vist lidt sent – fejrede afslutningen på deres fastetid sammen med mange andre roskildensere.
Formanden for den lokale moske Tuncay Yilmaz forklarede i avisen, hvordan byens muslimske mindretal ønsker at blive integreret i Roskilde og hidtil har haft held til at hindre religiøs ekstremisme eller støtte til terroristernes ideologi her.
Derfor fortjener de også at blive mødt med en fremstrakt hånd, sådan som både Roskildes borgmester, biskop, præster og mange andre indbyggere var med til. På den måde sikrer vi samtidig en rigtig indplacering af :
RELIGION I DEMOKRATIET