Knejpe-ejer på havnen søges
En kold øl, biksemad og håndmadder er der mange, der godt kunne tænke sig, når de ankommer til Roskilde havn med båd, køretøj eller til fods. Da Roskilde Avis skrev om knejpen første gang i marts sidste år, væltede det ind med begrejstrede beskeder fra læserne på Facebook. Men selvom havneknejpen for længst har været i udbud, er pladsen, hvor den skal være, stadig tom. Enkelte har budt på stedet, men de kunne ikke opfylde de krav, kommunen har, så lige nu mangler knejpen en igangsætter. Men er der virkelig ikke nogen, der har lyst til at åbne et folkeligt sted, hvor man kan hygge sig med håndmadder og enkle retter på havnen?
Delte meninger
I en undersøgelse om meningerne om den nye knejpe blandt havnens forretningsdrivende og foreninger var der delte meninger om vandingsstedet, før den kom i høring. Havneselskabet syntes, det var en god ide med et folkeligt sted, hvor der ikke skal serveres cafe latte og croissanter, men håndmader og -øl. Hvis der også blev mulighed for at købe fisk, kunne det ikke blive meget bedre. Både Vikingeskibsmuseet og Roskilde Vandrehjem var ikke interesserede i at kommunen lavede et udbud på en havneknejpe. I stedet ønskede vandrehjem og museum, at det var en af dem, der kom til at stå for beværtningen. ag@roskildeavis.dk Havneknejpe Kravene er i kort form, at stedet skal holde åbent hele året Være et supplement til de tilbud, der i forvejen er på havnen. Selve bygningen skal være af træ og højst i to etager. Grundarealet, som kommunen udlejer, er på 478 kvadratmeter. Der må bygges på de 300 kvadratmeter.