Fest som i gamle dage
Fredag holder Varde Handel gammeldaws høstfest med alt godt.
Fuglen og den fattige skal også være mæt, siger den gamle høstvise. Og alle skal nok blive mætte på fredag, af både mad og andre sanseindtryk, når Varde Handel holder høstfest. Den åbner 16:30 på torvet med optakt om gamle dages høstfester og fælles høstsalmer.
Man kan deltage i en guidet byvandring, binde en høstkrans, lytte til høstviser, gå til udendørs gudstjeneste ved præst Poul Christian Tulinius, deltage i høstlege, få en karruseltur, være kreativ i værkstederne, ride på en pony, smage en masse lækkerier, deltage i konkurrencer, sætte lysposer op og opleve Varde Garden marchere gennem byen med fakkeloptog.
Kornet i negenden er høstgilde med dans og helstegt pattegris. Anders Thorlund fra Popnitz spiller på Big Ben kl. 22, og der vil være late night-shopping med gode tilbud.