Fortsæt til indhold

Østerstrand kan få en rund badebro

Fredericias populære bystrand kan næste år få et rundt badebassin, hvor der i dag ligger to lige badebroer

Arkiv
Peter Friis Autzen

Udviklingen af Østerstrand i Fredericia er ikke ovre endnu.
Selvom stranden i løbet af det seneste år har fået nye fællesarealer, træningsfaciliteter, bænke og betalingsparkering, er der stadig meget at gøre, før stranden lever op til visionen.
Næste skridt kan måske blive en rund badebro med et bassin i midten. Oplægget diskuteres tirsdag af Miljø- & Teknik-udvalget. Følg med i næste uges avis for information om politikernes beslutning.

Million-projekt

Kommunen regner med at bruge tre millioner kroner på at shine Østerstrand yderligere op.
Og hvis valget faldet på den runde badebro, er planen næsten klar, oplyser Lars Kronborg Bak, der er landskabsarkitet og ansvarlig for hele Østerstrandprojektet.
“Badebro-cirklen har samme bredde som afstanden mellem de to eksisterende betonbroer på Øster Strand. Så den bliver 35 meter i diameter yderst og 25 meter inderst,” siger han.
Det overvejes fortsat, om bassinnet inde i ringen skal graves ud, så det får én ensartet dybde i hele bassinnet, eller om bunden her skal følge den naturlige strands dybde.
Hvis man vælger den naturlige bund, vil der ved lavvande kun stå vand i cirka halvdelen af bassinnet.
Efter aftale med blandt andre Trygfondens livreddere overvejes det at lave en form for spærring, så bassinnet er lukket. Det vil være til gavn for badesikkerheden og beskyttelse mod brandmænd - samt beskyttelse mod store bølger.
Selvom den runde bro har samme bredde som de eksisterende broer, vil opholdsarealet på projektet været det dobbelte af i dag. Og kørestoles adgang til området forringes ifølge Lars Kronborg Bak ikke.

Holdbarhed og mere sandDe planlagte broer bygges af træ. Det betyder blandt andet en langt bedre holdbarhed end Østerstrands eksisterende betonbroer, hvor spunsen i dag er ved at være gennemtæret.

“Hvis man bygger af hårdt træ, er der meget stor holdbarhed. Beton skal bare have én revne, så nedbrydes det hurtigt,” siger Lars Kronborg Bak.
Ifølge beregningerne vil cirkelbroens underdel kunne holde i 50 år, mens overdelen kan holde i 30 år.

Mere og renere sand

I forbindelse med projektet skal Østerstrand også “fodres” med ekstra sand.
Efter planen skal sandet pumpes op ude fra Lillebælt og derefter spredes med en bulldozer.
Det vil gøre stranden mere blød og tiltalende.
“Og det vil samtidig gøre det muligt for os at køre med den store strandrenser i hele strandens bredde på 800 meter i stedet for - som i dag - kun på det tæt belagte fluepapir midt på stranden,” siger Lars Kronborg Bak.