Fortsæt til indhold

Hønsesalaten har aldrig set en spand

Arkiv
Anette Gundlach;Erling Pedersen

Ved julebuffeten i cafeen Freunde har hønsesalat og rødkål aldrig set en spand. Alt mad lige fra brød til fonde og kager er nemlig lavet helt fra bunden, fortæller indehaver af stedet Randi Tang. Brødet og kagerne står daglig leder af stedet, konditor Christian Palmelund, for. Han er blandt andet ekspert i lagkager, som han tidligere har kreeret til La Glace i hovedstaden. Brødene bager han selv, og det er ikke bageblandinger, der bliver brugt. Freunde åbnede for første gang i slutningen af januar i år i Trekroner. Cafeen bliver flittigt benyttet af unge studerende, ældre på plejehjemmet og beboere i området. Allerede klokken 10 om formiddagen, en time efter åbningstid, da Roskilde Avis kommer forbi, er den godt besøgt. Der bliver snakket ved bordene, skrevet computer og kikket i den tilhørende tøjbutik og på de mange delikatesser, der er stillet frem til pynt, og som kan købes med hjem.

Traditionel med Freunde

- Vores mad er til daglig enkel og let at forstå, siger Randi Tang. Det samme kan man sige om julemenuen, der består af traditionelle retter som ribbensteg, rødspætter og hønsesalat men med et pift af Freunde. Menuen kan man få fra lørdag 26. november. Hvis man kun kommer forbi for at smage konditorens risalamande, er det også en mulighed, ligesom man kan finde en gave eller en blandet julekurv i lokalerne. Cafeen har åben alle ugens dage. ag@roskildeavis.dk Freunde Er en cafe med tilhørende delikatesser og en tøjforretning. Man kan købe alt inventar med hjem, stole, bord billeder på væggen osv. Den har åbent hver eneste dag. Køkkenet lukker kl. 21. I køkkenet arbejder udelukkende kokke og garvede køkkenassistenter. Julebuffeten kan man få fra 26. november. Det er altid en god ide at bestille bord, specielt i weekenden. Ligger Akacielunden i Trekronercentret. På menuen Karrysild og hvidesild med kapers og løg Æg og rejer Fiskefilet Freundes hønsesalat med karse og bacon Lun leverpostej med svampe Langtidsstegte andelår Hjemmelavet rødkål Ribbensteg med sprøde svær Julesalat med appelsin, valnødder, spidskål og bagte figner Oste med garniture Ris’alamande med kirsebærsovs Hjemmelavet rugbrød og valnøddebrød Randi Tang Er behandlingsleder i Dankbar, som hun selv har startet. Dankbar ligger tæt på Freunde. Hun hjælper unge sårbare med at komme i gang med tilværelsen. Det kan for eksempel være unge med angst eller psykisk syge. En af vejene til at få de unge ud i et normalt liv, kan være at de får et helt normalt job i Freunde, når de er parate.

Indehaver af Freunde Randi Tang sammen med daglig leder og konditor Christian Palmelund.
I kageskabet med konditoren.