“Det kan ske igen”

“Det er vigtigt, at vi taler om det, så det ikke bare går hen og bliver historie, som da jeg lærte om Napoleon i skolen.”
Det er sætningen, som en af de sidste danske holocaustoverlevende Robert Fischermann altid siger, når han holder foredrag rundt omkring i Danmark og i udlandet.
“Min opgave er at vise, at når det onde tager overhånd, så sker de mest grusomme ting,” fortæller han.
I sidste uge var han i Esbjerg for både at være med til at overvære Esbjerg Museums modtagelse af en donation, der muliggør oprettelsen af et læringscenter om holocaust, og for at holde foredrag for skolelever om det uhyggelige, men ifølge Robert Fischermanns egne ord vigtige emne.
“Det er det, fordi det kan ske igen. Jeg bliver tit spurgt, om det kan ske igen, og jeg tør ikke svare nej til det, når vi ser, hvad der sker i øjeblikket i Afrika, Irak og Syrien, hvor man myrder folk på grund af deres religion,” fortæller Robert Fischermann, der i dag er 88 år og i de sidste mange år har boet i Israel sammen med konen Birgit.

Brød tavsheden efter 63 år

Den flittige foredragsholder om holocaust var blot 15 år, da han sammen med sin mor og yngre søskende blev taget af tyskerne under 2. verdenskrig på grund af deres jødiske tro og sendt i den tyske koncentrationslej Theresienstadt i Tjekkiet. Her sad han i 18 måneder og var vidne til mange grusomheder og forfærdelige ting.
Ting, der har været så traumatiserende for Robert Fischermann, at han i mange år ikke kunne tale om det. Ikke engang med sine børn, som stadigvæk ikke får alle detaljer at vide.
“Vi taler ikke om det til dagligt. Vores børn ved godt, hvad jeg har været ude for, men de kender ikke alle detaljer. Det er fordi, jeg ikke er i stand til at tale om det med dem,” fortæller han.
Men efter 63 år brød han tavsheden med offentligheden, og i 2014 udgav han sin anmelderroste bog 'At forstå er ikke at tilgive', der indeholder Robert Fischermanns erindringer fra tiden i Theresienstadt.
“Jeg må indrømme, at jeg gennemgik det hele igen, da jeg sad og fortalte mine erindringer til min krone og skrev dem ned. Men det har samtidig også været en slags terapi for mig,” fortæller han og fortsætter:
“Efterhånden gik det lettere, og det har hjulpet mig at tale om det.”

Et vidne er mere troværdigt

I Jerusalem holdt Robert Fischermann for nogle år siden et foredrag foran 70 tyskere i den tyske kirke i byen. Efterfølgende gav han det tyske publikum lov til at stille spørgsmål. Men der var helt stille, indtil en af tyskerne gik hen til Robert og bare sagde “tak”.
“Det er et svært emne at snakke om, men jeg vil gerne have spørgsmål. For det er vigtigt, at vi taler om det,” fortæller Robert Fischermann.
Derfor tager han i dag rundt og fortæller om sine oplevelser. Ikke fordi, det er en særlig rar oplevelse for ham, men fordi han ser det som sin pligt at være den, der beretter om den forfærdelige tid og besvarer folks spørgsmål om den.
“Der er meget stor forskel på at høre om det i skolen og på at høre et øjenvidne fortælle om sine oplevelser. Når du hører et vidne, så tror jeg, at det er mere troværdigt. Men det er også hårdt og tager meget på ens kræfter. Jeg bliver ved, så længe jeg kan, fordi det har så stor en betydning,” fortæller Robert Fischermann.