Fortsæt til indhold

482 færre på forsørgelse

I Vejle går det godt med at få ledige væk fra kommunal forsørgelse. Langt bedre end i andre kommuner

Arkiv
Peter Friis Autzen

I Vejle er der langt færre på kommunal forsøgelse, end man kunne forvente. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
“Der må være noget, af det vi gør, der virker,” siger Christoffer Aagaard Melson (V), der er formand for Vejles Arbejdsmarkedsudvalg.
Han glæder sig over læsningen, når han studerer opgørelsen over det såkaldte “besparelsespotentiale”.
Opgørelsen viser, at der i Vejle kommune er 813 færre på kommunal forsørgelse, end man kunne forvente ud.
Også sidste år var antallet af vejlensere på kommunal forsørgelse lavere end forventeligt. Men for et år siden var Vejle “kun” 331 foran forventningen. Siden er forspringet øget med 482 til nu 813.
“Jeg tror, at der mange grunde til det,” siger Christoffer Aagaard Melson.
Han peger på en række politiske tiltag, byrådet og kommunen har taget gennem de seneste år for at give virksomhederne bedre vilkår. Blandt andet nedsættelse af dækningsafgiften.
“Det har været et fokusområde for Arbejdsmarkedsudvalget at skabe flere arbejdspladser. Det gør en forskel for kommunen, virksomhederne og de mange borgere, der kommer i arbejde,” siger han.